Skip to main content
Home

Her er lidt information, der kan gøre din rejse så behagelig som muligt. Vi håber, du vil nyde dit ophold!

Kørsel

I Dansk Vestindien køres der på venstre side af vejen. Dansk kørekort er godkendt, men det kan anbefales at få et internationalt kørekort (en officiel oversættelse af kortet. Fås hos Borgerservice).

Mobiltelefoner & kørsel

Som I Danmark er det ulovligt at bruge sin mobiltelefon under kørsel, og det straffes med bøde. Benyt venligst håndfrit headset.

Påklædning

Påklædning er uformel, men man bør dække sig til på offentlige steder med fx sko, bluse og shorts. Svømmetøj bruges kun ved stranden og poolen.

Sikkerhed

Brug din sunde fornuft og samme sikkerhedsforanstaltninger som på andre rejser, så er Dansk Vestindien et sikkert sted at rejse. Hvis det banker på hotellets dør, bør du dog først spørge, hvem det er. Derudover bør du altid låse hoteldøren, lægge værdigenstande i hotellets sikkerhedsboks og kun opholde dig på oplyste steder efter mørkets frembrud. Spørg evt. på hotellet, om der er områder, du bør holde væk fra.

Hjælp under opholdet

Nødhjælp: 911
Department of Tourisms hjælpelinier:
St. Croix +1 (340) 772-0357
St. John +1 (340) 776-6450
St. Thomas & Water Island +1 (340) 774-8784

Solbeskyttelse

Selvom passatvindene tager en konstant brise med sig, der får luften til at føles kølig, er det vigtigt, du husker solbeskyttelse. Du bør pga. den intense, caribiske sol smøre dig med solcreme regelmæssigt, og bruge hat og solbriller til at beskytte hud, hoved og øjne.