Selvom øen kun er 83 km2, er her tusinde ting at tage sig til. Tag på shoppetur, sejltur, snorkeltur eller sightseeing og nyd den lækre mad. Øen har en golfbane i verdensklasse, billedskønne strande og spændende natteliv. Kom op i højden med gondolbanen eller de 99 trin i Charlotte Amalie og få en udsigt, du sent glemmer. Det myldrer med historie og kultur.




