Lev dig ind i den lokale kultur i Christiansted og Frederiksted, udforsk Buck Island og undervandsstien, eller slap af i den caribiske sol på en af vores betagende strande. På St. Croix er der ingen undskyldning for at kede sig.
ST. CROIX
- ST. JOHN
- ST. THOMAS
På 3 minutter kan du med færge komme fra Christiansted til Protestant Cay. Den lille sandstrand er fantastisk til svømning, solbadning og til at nyde den smukke udsigt over Christiansted og Fort Christianværn. Færgen sejler dagligt fra 07.00-18.00 og koster $3 for en returbillet. Den ligger til ved promenaden ved Fort Christiansværn.
Lige syd for Frederiksted ligger denne strand, og med en længde på 5km er det Dansk Vestindiens længste. Som en del af det 154 hektar store naturreservat er stranden en vigtig redeplads for den kritisk truede læderskildpadde. Stranden kan derfor være lukket i havskildpaddernes ynglesæson fra marts til slut august. I den resterende del af året er en grusvej åben for tilkørsel lørdag og søndag.





