Skip to main content
Home

Her er ikke kun fantastisk smukt, her er også en rig historie og en utrolig blanding af kulturer.

En kort oversigt over Dansk Vestindiens historie

De første dokumenterede indbyggere på De Dansk Vestindiske Øer var Cibonerne, der ankom til øerne i den førkeramiske tid. Arawakerne var de næste, der bosatte sig i bebyggelser på St. John og St. Croix omkring år 100 før vor tidsregning. Herefter blev øerne beboet af cariberne og tainoerne, som man har fundet under udgravninger de seneste år, samt helleristningerne på St. John’s Reef Bay Trail.

Cariberne havde kontrollen med St. Croix, daværende Ay Ay, da Christopher Columbus sejlede ind i Salt River på sin anden rejse i 1493, og påberåbte spansk herredømme over øerne. Kampen mellem indianerne og Columbus bliver anset som den første opstand i Det Nye Land. Han omdøbte øen Santa Cruz og øgruppen Las Once Mil Virgenes (de 11.000 jomfruer) til ære for Ursula, der blev myrdet af hunnerne, da hun ikke ville gifte sig med en hedensk prins.

Da de første europæere efter Columbus ankom i 1500-tallet, var indianernes hedengang tydelig. Flere lande viste interesse for øerne i 1600-tallet, inklusiv Holland, Frankrig, England, Spanien, Malta og selvføgelig Danmark. Danskerne byggede bosættelser på St. Thomas i 1672 og på St. John i 1964. Dansk Vestindisk Kompagni overtog St. Croix i 1733 og herefter sprang plantagerne op overalt på øerne.

Efter underskrivelsen af en traktat med fyrsten af Brandenburg blev St. Thomas i 1685 en handelsstation for slaver, hvor mere end 200.000 slaver, primært fra Afrikas vestkyst, blev købt og solgt. Hermed udviklede St. Thomas sig til et handelscenter, hvor økonomierne på St. John og St. Croix blev bygget på produktionen på plantagerne. De uhumske vilkår blev for meget for slaverne, og i 1733 var der angreb på Fort Frederiksværn på St. John, hvilket ødelagde driften i seks måneder. I 1792 stoppede Danmark al handel med slaver, selvom dette ikke betød en frigørelse af slaverne. Denne kom dog i 1848, da Moses ”Buddhoe” Gottlieb samlede en opstand på St. Croix – 17 år før slavefrigørelsen i USA.

Efter slavefrigørelsen og opdagelsen af sukkerroen, gik landbruget på øerne en hård tid i møde, og den industrielle revolution gjorde handelshavnene overflødige. Det var først under 1. Verdenskrig, at øerne igen fik en plads i historien, da USA fik øjnene op for deres strategiske position i krigstid, og købte dem af Danmark for $25 millioner i guld i 1917. I 1936 etableredes et senat på øerne, og først i 1970 fik Dansk Vestindien deres første folkevalgte guvernør.

Efter USA’s embargo mod Cuba blev gennemført i 1959, voksede turismen i Dansk Vestindien, og er i dag en blomstrende destination for drømmeferien.



Traditioner og skikke

Dansk Vestindien er har mere at byde på end bare flotte strande og afslappet ferieatmosfære. Her har du muligheden for opleve kulturelle begivenheder, historiske rundvisninger, kulinariske eventyr, kunstneriske markeder, sprudlende parader, indlevende historier og mange andre, unikke præsentaioner af vores land.

Gåture på St. Thomas og St. Croix tager dig med forbi mangfoldig arkitektur, der er bevis for øernes kolonisering gennem 16 og 1700-tallet. Fortsæt din kulturelle rejse med et kig på kunsthåndværkernes arbejde, der viser både funktionelle og decorative træk I årenes løb. Restaurerede plantageboliger, der er omdannet til museer, som fx Haagenson House på St. Thomas eller Whim Museum på St. Croix, bevarer tegn fra fortiden. Lokale kunstsammenslutninger, gallerier og markeder viser nutidige kunstneres udtryk. Få en kulturel oplevelse på Annaberg Plantation Ruins i St. Johns nationalpark, hvor du også kan smage fortiden med mad lavet over åben ild.



Lyden af Dansk Vestindien... med tilhørende dans

Quelble er den officielle, traditionelle musik på øerne, som med dens inspiration fra Afrika og Europa er en fusion af rytmer, messen, melodier og sang. Historisk set blev quelbe skabt af plantageslaver, der var autodidakte musikere, og selv fremstillede deres instrumenter af bambus, stål, græskar, og brugen af ukuleler var udbredt. De strikse, danske love forbød trommeslagning og dans, så slaverne tilføjede europæiske lyde og dansetrin. Sangene handler gerne om utroskab, romsmuglere og andre af tidens aktuelle begivenheder. Senere kom flere instrumenter til, musikerne blev bedre til deres håndværk og en ny musikstil var født.

I og med afrikansk dans var forbudt kopierede slaverne de europæiske kvadriller, lancier, scottisch og andre danse i egen fortolkning. Specielt den franske kvadrille passede til de afrikanske rytmer. I dag optræder grupper som fx St. Croix Heritage Dancers med den fortolkede version af franske kvadriller sammen med et lokalt quelbe band ved specielle lejligheder. 



Karneval

Det er årets fest og hver ø har sin egen version. Christmas Festivalen på St. Croix begynder I December. St. Thomas’ karneval kulminerer i den sidste i april og St. Johns festligheder i starten juli.

Det første karneval fandt sted i 1912 i de sidste år under dansk herredømme, tog en pause under verdenskrigene, og kom stærkt tilbage i 1952. Det er nu et af de største karnevaller i Caribien. Talentkonkurrencer, kapsejladser og flere andre løb og konkurrencer bliver afholdt i den måned, karnevallet varer. Det hele kulminerer i uovertruffne parader, hvor deltagerne danser i deres spektakulære kostumer på smukt pyntede flåder. 



Smagen af Dansk Vestindien

Besøg en af vores locale restauranter, hvor opskrifterne går i arv fra generation til generation. Nogle af vores favoritter omfatter friturestegt græskarfritter, fiskesuppe, bagt kartoffelmos og selvfølgelig den lokale version af rødgrød.

 

Friturestegte græskarfritter
12 stk.

3,5 dl most græskar
½ dl sukker
1 knivspids salt
1 teske vanilleessens
1 teske bagepulver
3 dl mæk
2,5 dl mel
Olie til friturestegning

Fjern frø og strenge fra græskarkødet. Skær græskaret i mindre stykker. Læg stykkerne i en gryde og kog under låg indtil kødet er mørt. Fjern vandet, skrab kødet af skallen og mos med en gaffel. Bland græskar, sukker, salt, vanille, bagepulver, mælk og mel i en skål og rør med ske eller piskeris til ingredienserne er godt blandede. En elmixer kan ikke anbefales. Læg en teske græskarblanding i i den varme olie og steg 1-2 min. på hver side. Fjern det overskydende olie med køkkenrulle. Hver fritte indeholder 115 kalorier og 6 g fedt.


Kallaloo  - Fiskesuppe
Til 8 personer

Ifølge de gamle legender betyder kallaloo held og lykke i det nye år, specielt for kærestepar, så hvis man serverer suppen for sin elskede nytårsaften, siges det, at brylluppet står i juni.

225 g saltet kød
Vand
Skinkeben eller evt. røget kalkun
1 pakke frossen okra eller abelmoskus
½ stort løg
Krydderurter (fx timian, selleri, persille. Ca. 1 teske af hver)
2,5 dl udbenet fisk (gerne en hvis fisk med skind), stegt
1 fed hvidløg
½ stærk peber
280 g frossen, hakket spinat

 Læg kødet i blød i vand i et par timer. Vask kødet, dæk det til med vand og bring det i kog. Sænk temperature og kog til det er mørt. I mellemtiden steges fisken og afkøles. Tag kødet op af vandet. Hæld mere vand i gryden, så den er halvt fyldt. Læg skinkeben eller kalkun i og krydr med okra eller abelmoskus. Tilsæt løg, krydderurter, stærk peber, fisk og spinat og lad det simre i en time indtil det har samme konsistens som en stuvning. Tilsæt kødet og lad det simre i 30 min. Serveres traditionelt med en smule majsgrød. En portion indeholder 155 kalorier og 2 g fedt.

 

Bagt kartoffelmos

Dette er en af de mest populære retter i Dansk Vestindien. Bruges som tilbehør til at undtagen fisk.

6 store kartofler
4 spiseske tomatpuré
1 lille løg, finthakket
½ dl sukker
2 stilke selleri
1 grøn peber, fintkåret
1 teske stærk peber, finthakket
2 dl vegetabilsk olie
1 dl rosiner
3 kviste persille
1 spiseske salt
2 teske timian, hakket

Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker. Kog i vand med salt til de er møre, hæld vandet fra og mos. Hæld lidt olie på en pande og svits rosiner, løg, grøn peber og selleri til de er gennemsigtige. Tilsæt den stærke peber og sukker. Hæld blandingen sammen med kartoffelmosen lidt af gangen. Den evt. overskydende olie kan smides ud. Blandingen lægges i en smurt bradepande og bages ved 175 grader i ca. 25 min.

 

Rødgrød

Denne ret har vi uden tvivl arvet fra danskernes tid, men denne version er lavet med lokale ingredienser.
1 liter guavafrugt med skind og kerner
¼ teske salt
½ dl tapioka til stivelse
5 dl vand
2,5 dl sukker
1 teske vanilleessens
Et skvæt muskatblomme
Et skvær muskatnød
Et skvæt kanel

Vask guavafrugten, skræl og skær. Skrællen gemmes til senere brug. Læg i en gryde med 3,5 dl vand og lad det simre under låg i 20 min. Si vandet fra. Hæld vand i så der bliver min. 6 dl væske. Tilsæt sukker og salt og bring i kog under konstant omrøring. Bland tapioka med 1 dl vand. Tilsæt tapiokablandingen og krydderierne langsomt. Bring i kog igen under konstant omrøring. Fjern fra varmen når tapiokakornene er klare. Tilsæt vanilleessensen. Hæld grøden i portionsanretninger og server med fløde.